Om os

Kølegruppen & Bundgaard


Kølegruppen er et landsdækkende kølefirma med afdelinger i Vejle, Silkeborg og Ishøj. 


Foruden leverance af chillere og varmepumper har Kølegruppen en stor serviceafdeling, som betjener alle typer køle- og varmeanlæg uanset producent.


Vi tilbyder vores kunder at være med helt fra idéfasen til design af anlæg og videre til installation, idriftsættelse og efterfølgende service og vedligehold. På den måde påtager vi os gerne opgaven som både rådgiver, designer, producent og servicepartner.


Vi har en række dedikerede, erfarne og dygtige medarbejdere, der har arbejdet i mange år med køle- og varmeløsninger.

Vi opfordrer altid til, at vi kommer med i projekter så tidligt som muligt, når løsningerne stadig kun er på papiret. Så koster det ikke noget at flytte rundt på tingene, og kunden får den optimale løsning til en fornuftig pris.

 

Over 70 års erfaring 


Historie

Kølegruppen blev etableret i 2008 – med udgangspunkt i Jysk Køleteknik, som blev etableret i 1998, og Baks Køleservice fra 1973, som blev opkøbt i 2008.


I 2013 udvidede Kølegruppen med en afdeling på Sjælland – og dermed blev Kølegruppen for alvor et landsdækkende kølefirma.

I 2015 blev Bundgaard Køleteknik en del af Kølegruppen. Bundgaard Køleteknik blev grundlagt i 1952 og er specialister inden for miljøvenlige propananlæg og vandkøling.


Denne konstellation gør Kølegruppen og Bundgaard Køleteknik til totalleverandører uanset kundens ønsker til kølemidler og andre teknologier.


Kølegruppen består i dag af tre selvstændige søsterselskaber, som ejes af to erfarne kølespecialister: Kent Hannibal og Henrik Olsen.

 

Kvalitet, Miljø & Lovgivning


Kølegruppen har konstant fokus på kvalitet og bæredygtighed, så vores kunder altid får professionelle løsninger, der lever op til branchens højeste krav, når det gælder miljø, sikkerhed, energiforbrug og drift.


Vi forventer ligeledes, at alle vores samarbejdspartnere lever op til samme høje standard, som vi selv gør.


Vores løsninger designes altid med fokus på sikker funktionalitet og altid tilpasset kundens ønsker. Målet er at designe systemet så enkelt og brugervenligt som muligt – med velafprøvede standardprodukter, som sikrer fornuftig økonomi og nem leverance af reservedele.


Vi er altid på forkant, når det gælder nye krav og lovgivning for energirigtige og miljøvenlige løsninger. Vi lægger stor vægt på miljøvenlige kølemidler og sørger for, at de anlæg, vi vedligeholder, altid er sikret mod udslip og unødvendigt højt energiforbrug.


Medlemskab af brancheforeninger
Vi er medlem af Dansk køl - og varme (DAKV) og Kølebranchens Miljøordning (KMO), som er kundernes garanti for høj kvalitet og faglighed med de rette tilladelser og certifikater.


ISO 9001-certificering
Både Kølegruppen og Bundgaard Køleteknik er certificeret i henhold til kvalitetsledelsesstandarden ISO 9001.

 

Certifikater

Brancheorganisationer

Vi støtter