Køleteknikere til afd. Sjælland (Oprettet 17.1.2018)

Kølegruppen er et solidt, landsdækkende kølefirma, som i dag beskæftiger mere end 40 veluddannede køleteknikere. De seneste års opkøb og udvidelse af vores forretningsområde har resulteret i kraftig vækst, hvilket betyder, at vi har brug for flere hænder. Kølegruppen har en målsætning om at være markedets førende totalleverandør af alle former for køleanlæg og varmepumper – et mål vi kun kan opnå i fællesskab med vores dygtige og engagerede medarbejdere – og det er her, du kommer ind i billedet.

Til vores afd. i Ishøj søger vi 2-3 køleteknikere, som sammen med vores kollegaer skal varetage service og eftersyn af forskellige størrelser og typer køleanlæg.

Vi tror på, at motiverede medarbejdere, som kan – og må – tænke selv, leverer de bedste resultater. Vi arbejder ud fra devisen: ”frihed under ansvar” med fokus på vores værdier, som er faglig stolthed, samarbejde, åbenhed og ærlighed. Du har frihed til at løse dine opgaver på din egen måde, naturligvis altid med mulighed for sparring med dine kollegaer. Kølegruppen består af i alt 3 afdelinger i henholdsvis Silkeborg, Vejle og Ishøj, hvori medarbejderne har stor gavn af de mange kompetencer, vi råder over.

 

Vores forventninger til dig som kollega er, at du:

  • Har køleteknikercertifikat og kørekort
  • Viser faglig stolthed og samarbejder med kollegaer/samarbejdspartnere om diverse opgaveløsninger
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine handlinger
  • Ser muligheder frem for begrænsninger

 

Vi beskæftiger os bl.a. med:

  • Installation af klimaanlæg og chiller (HFC og propan)
  • Installation af både kommercielle og mindre, industrielle køleanlæg
  • Eftersyn og service af forskellige typer køleanlæg
  • Traditionelle HFC og Co2 køleanlæg

Vi forventer ikke, at du har kendskab til alle typer anlæg, vi beskæftiger os med, men vi forventer, at du har lyst til at lære, gå-på-mod og ikke mindst interesse i faget – så gengælder vi gerne med grundig oplæring og kurser, så du er klædt godt på.

Vi tilbyder en attraktiv løn, pensionsordning med sundhedsforsikring, egen firmabil med ipad og iphone og ikke mindst et godt socialt sammenhold – vi hjælper hinanden og har det sjovt sammen.

 

Kunne du tænke dig at blive en del af vores team, og har du mod på et selvstædigt og alsidigt job i en velfungerende organisation, så hører vi gerne fra dig.

Du er velkommen til at kontakte:

Administrerende direktør: Henrik Ritter, +45 30 87 11 5 hr@koelegruppen.dk

Serviceleder: Martin Sørensen, +45 30 87 11 52 masr@koelegruppen.dk